BadmintonPeople.dk er Danmarks officielle portal for klubber og spillere. Her styres sæsonplaner, turneringstilmeldinger, spilleprogrammer, resultater, ranglister, spillerprofiler m.m..

For at melde sig til en turnering skal man oprette en spillerprofil for sit barn på Badmintonpeople.dk. Man skal ligeledes tilknyttes klubben. Læs vejledningerne på BadmintonPeople.dk eller spørg klubledelsen. Vi hjælper meget gerne!

På BadmintonPeople.dk kan man se hvilke turneringer, der passer til barnets alder og niveau og man kan fortage tilmeldinger og betale med kreditkort. Under ”Turneringer” kan man løbende se, hvilke muligheder der er, og vi forsøger på klubbasis at sætte sedler op i hallen med orientering om stævner i nærheden.

Hvis man gerne vil spille double eller mixdouble og ikke har en fast makker, kan man tilmelde sig med X-makker. Turneringsledelsen sørger herefter for, at man får en makker fra en anden klub.

Når man tilmelder sig sit første stævne sker det med udgangspunkt i D-rækken, hvad enten det er single, double eller mix. Kig på invitationen for at se, hvilke krav der er. Der er også en kontaktperson for hvert stævne, hvis der er spørgsmål.

BadmintonPeople.dk – FAQ