En succesfuld dag for HKUF-badminton søndag den 4. februar 2012

HKUF Badminton AfdelingslederBadminton, NyhedsarkivLeave a Comment

 SdU ungdomsturnering den 4.2.2012

Denne dag blev SDU-ungdomsturneringen i Slesvig afholdt med 68 deltagere fra 7 klubber i alderskategorierne u09 til u15. Der blev i alt spillet over 100 kampe og HKUF´s spillere kæmpede sig frem til 6 flotte guldmedaljer:

Johanne Juul Olsen vandt 2 første pladser, den ene i single (u11 D) og den anden sammen med sin makker Caroline Dittweiler i damdouble u11 C. Også Jannik Petersen hentede to guldmedaljer i både single og i herredouble sammen med Oliver Laursen (u13 D). Derudover vandt Carina Blaas 1. pladsen i damesingle og ligeledes vandt også Rosa Uldall sammen med Nadja Børsting i damedouble u13 B.

Ud over det vandt HKUF´s ungdomsafdeling også 2 sølvmedalje og 6 tredje pladsser:
Caroline Dittweiler fik en flot anden plads i u11 D og Rosa Uldall i u13 B. Jesper Baier (u11 D) tog 2 medaljer med hjem. Han delte 3. pladsen med Rasmus L. Bang i herresingle u11 D og i herredouble spillede Jesper sammen med Bennet Nahr fra Rendsburg-Büdelsdorf og vandt også her bronce. Lara Luchte (u9 B), Timo Sawirucha (u13 D) og Tonje Luckenwald (u13 D) fik hevet de sidste 3 broncemedaljer med hjem for HKUF i singlekategorien.

Turneringens gode resultater viser, at et godt ungdomsarbejde og et stort engagement fra trænersiden har gjort sig betalt. Ungdomstræner Michael Walter har overtaget træningen for sin søn Sascha, som er på et 2-års ophold i Kina. Pga. de stadig stigende antal børn, der kommer til træningen, p. t. er det 40 børn, har HKUF delt onsdagstræningen op i to grupper. For at der er nok opmærksomhed til hver enkelt spillere, træner de yngre spillere u09-u13 fra kl. 17:00 til 18:30. De ældre u15-u17 træner derefter fra kl. 18:30 til 20.00, hvor de får mulighed for at spille kampe mod de voksne bagefter.

I over et år står a-licens-træneren André Reuter for den mere ambisiøse træning. For at fremme de yngste talenter, som ønsker at opnå mere, har HKUF fra februar tildudt en træningstid mere. Det er særdeles bemærkelsesværdigt, at der i blandt de yngste er spillere med stort potentiale, som også brænder for at spille badminton. Det bliver spændende at se, hvordan disse spillere vil udvikle sig i fremtiden. For at udelukke misforståelser, så vil HKUF stadig være repræsenteret i breddeidrætten, og samtidig give de unge talenter en chance for at kunne videreudvikle sig.

Pga. de yderlige træningstimer og de stigende priser for fjerbolde, var det umuligt at komme udenom en forhøjelse af kontingentet. Den har ellers været stabil i over 10 år, men fra januar 2012 må medlemmerne af badmintonafdelingen betale 25 euro mere om året. Seniorspillerne betaler nu 54,50 euro og ungdomsspillerne 29,00 euro per halvår, som stadig er forholdsvis billigt.

Rolf Warnke HKUF Badminton
Billeder Alexander Rambow

johanne juul olsen
Johanne Juul Olsen
johanne juul ohlsen-caroline dittweiler
Johanne Juul Olsen – Caroline Dittweiler
jannik petersen
Jannik Petersen
jannik petersen (2)
Jannik Petersen
caroline dittweiler
Caroline Dittweiler
carina blaas-rosa uldall
Carina Blaas – Rosa Uldall
tonje luckenwald
Tonje Luckenwald

HKUF-Badminton: Mini-holdrurnering 14.3.2012
HKUF fylder 90 år

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.