For første gang opnår en HKUF spiller kvartfinalen ved DMU. Sidste weekend var Carina Blaas taget til Grindsted sammen med 4 andre HKUF spillere, for at dyste om danmarksmesterskabet for ungdom. Men som den eneste og samtidig også den første nogensinde, gik Carina videre af sin pulje og opnåede kvartfinalen i damesingle U15 A! Dermed var hun allerede under de 8 bedste spillere (ud af 32) og sikker på at få point. Første sæt i kvartfinalen gik ret tydeligt til modstanderen 12:21, eftersom Carina stadig havde at kæmpe med en afgørende damedouble kamp forinden. Men andet sæt kom hun godt ind i kampen og spillede forrygende! Carina fik endda sætbold, men desværre vendte kampen og hun tabte 22:24.
Vi ønsker Carina stort tillykke med den flotte placering og er spændt på næste års resultater!
HKUF-Badminton: Historisk kvartfinale ved DMU!
