HKUFs unge til ”Yonex Denmark Junior 2014” i Odense

HKUF Badminton AfdelingslederBadminton, NyhedsarkivLeave a Comment

HKUF Badmintons unge til ”Yonex Denmark Junior 2014” i Odense
Hvert år i efterårsferien afholdes det internationale badmintonstævne ”Yonex Denmark Open” i Odense, hvor verdenseliten dyster om de prestigefyldte mestertitler og placering på verdensranglisten. Samtidig afholdes ungdommens pendent til stævnet under titlen ”Yonex Denmark Junior” – i år med deltagelse af ca. 450 børn og unge fra Danmark og udlandet.

Lærerige nederlag og sejre
For andet år i træk deltog HKUF-Badminton i denne turnering i dagene d. 15.-16. oktober. Og det er ikke uden grund at HKUF-Badminton vælger at deltage. Niveauet udenfor Sønderjylland og Sydslesvig er markant højere i de forskellige rækker og der ydes mere modstand end de er vant til fra de hjemlige turneringer. Ikke desto mindre er en sejr derfor endnu mere attraktiv end normalt. En håndfuld af HKUF’s spillere fik da også kæmpet sig til nogle gode placeringer, og et par enkelte fik point nok til at kunne rykke op i en højere række, bl.a. Carina Blaas som kvalificerede sig til oprykning i den eftertragtede mesterrække i U15.
Udover at spille mod en masse dygtige modstandere, får de unge snuset til hvad det vil sige at spille badminton på professionelt plan. Bare det at få en autograf og blive fotograferet sammen med en stor stjerne, er et sus de aldrig glemmer.

johanne-yonex2014-2   yonex2014-2

Intet stævne uden stort forarbejde
Forud for – og i løbet af en deltagelse ligger der er kæmpestort planlægningsarbejde. Forældre skal have fri fra arbejde for at være med og overnatte sammen med ungerne. Kørsel til og fra hjemegnen samt transport mellem de 3-4 haller som spillerne er fordelt i, skal gå op i en højere enhed.
Trods det store arbejde, og at det bestemt heller ikke er billigt, prioriterer vi fra klubbens side meget højt at kunne deltage i tre store stævner årligt, da det udvikler de unge spillere meget – både personligt og spillemæssigt. Det drejer sig om stævnerne: ”Yonex Denmark Junior” i oktober, Tønder-stævne i januar og ”International Sport and Culture Association” (ISCA) i Vejen i påsken.

Årets deltagere fra HKUF i Yonex Denmark Junior 2014:
Sofie Seberg Pedersen, Johanne Juul Olsen, Carina Blaas, Asger Børsting, Nadja Børsting, Jens Torp, Erik Bohnsack, Martin Loges, Sören Loges, Jannik Petersen, Svenja Faust, Sabrina Harms, Tobias Harms,.
Alexander Hoppe (tilskuer), Rita Jakobsen (Betreuer), Malene Børsting (Betreuer), André Reuter (Træner).
Placeringer:
Damedouble U15A: 1. plads – Carina Blaas – oprykning i U15M (Mesterrække)
Damedouble U19A: 1. Plads – Svenja Faust – oprykning fra U19B til U19A
Damedouble U11A: 1. Plads – Sabrina Harms
Herresingle: U13A: 3. Plads – Sören Loges
Søde piger på en „Magic Cube“
Denne terning er en kalender for året 2015 og er et af Badminton Danmarks merchandise-produkter, som de sælger. Hvad der er bemærkelsesværdigt og lidt sjovt, er, at de to piger som er afbildet på terningen, er Caroline Amalie Dittweiler og Johanne Juul Olsen fra HKUF . På samme terning er der fotos af nogle af de ypperste badmintonstjerner samt Den lille havfrue og Nyhavn. Så det må siges at HKUF-pigerne er kommet i fornemt selskab. Fotoet er taget af Badminton Danmark og er fra forrige år.

BadmDK-merchandise-2

Flensborg-Avis 21.10.2014
Fin lille artikel om styrketræningen hos HKUF i zejt-ung:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.